Henrik Sass Larsen dømt - frikendt for børnesexdukke
Retten fandt den tidligere toppolitikers forklaring utroværdig, men fandt samtidig politiets beviser for besiddelse af en børnesexdukke utilstrækkelige.
Selvom den tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen skal fire måneder i fængsel, har han vundet en ikke ubetydelig sejr i Københavns Byret. Ganske vist er han fundet skyldig i besiddelse af overgrebsmateriale mod børn - en anklage han ikke nægter - men tiltalen om at besidde en ulovlig børnesexdukke faldt fra hinanden i retten.
Uden for Københavns Byret havde en lille håndfuld demonstranter taget opstilling med mikrofon og højtaleranlæg, forud for domsafsigelsen i den meget omtalte sag mod tidligere minister, Henrik Sass Larsen.
Dommen lød på fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn, og så snart nyheden var kommet ud, gav en kvinde sig til at råbe så højt ind i mikrofonen, at det var svært for presse og tilhørere i retssal 60 at høre retsformanden læse dommens præmisser op.
Retten tilsidesætter Henrik Sass Larsens forklaring om, hvorfor han var i besiddelse af mange tusinde film og videoer med overgrebsmateriale mod børn. En forklaring der lød på, han har udfundet og købt overgrebsmaterialet for bitcoin på det mørke net, fordi han ville finde en video, hvor han selv som barn blev udsat for overgreb på en grøn sofa.
“Vi finder, at din forklaring er helt uunderbygget og på alle måder utroværdig,” lød det i begrundelsen.
Henrik Sass Larsens forsvarer, Berit Ernst, forsøgte ellers at overbevise retten om, at hendes klient skulle frifindes med baggrund i et sjældent juridisk begreb kaldet "‘materiel atypicitet’.
Det er et sjældent anvendt juridisk begreb der dækker over situationer, hvor nogen har begået en handling, som objektivt set er ulovlig, men alligevel ikke regnes for strafbar, fordi dens karakter er en helt anden end den, som loven var tiltænkt at dække.
Seneste eksempel på at en person er frikendt efter princippet om materiel atypicitet er fra 1963, hvor en 16-årig dreng blev frikendt for at stjæle sin fars bil.
Henrik Sass Larsen var tiltalt for at være i besiddelse af 6.242 billeder og 2.231 videofiler. Af dem var 252 billeder og 197 videofiler i kategori 3, som er den farligste kategori. Overgrebsmateriale i kategori 3 omfatter billeder og videoer der viser overgreb som indebærer tvang, trusler, vold, dyr og helt små børn.
Henrik Sass Larsen har erkendt, at han har downloadet materialet og i visse tilfælde betalt for materialet med bitcoins til en værdi af flere hundrede dollars.
I retten har han imidlertid forklaret, at han downloadede materialet, fordi han ledte efter videosekvenser, han fik tilsendt af en eller flere ukendte personer i 2018 og 2020. Sekvenserne viser ifølge den tidligere minister en situation, hvor han selv som 2-3 årig bliver udsat for seksuelle overgreb på en grøn sofa. Videoerne blev sendt på Wickr og Snapchat og forsvandt med det samme efter de blev vist.
Henrik Sass Larsen har forklaret, at han indledte en jagt på det mørke net for at finde sine egne overgrebsmænd. Han downloadede materialet, og så det igennem på fastforward. Derefter destruerede han materialet ved at overføre det til usb-stik og slå på dem med en hammer.
Berit Ernst har i retten argumenteret for, at Henrik Sass Larsen ikke har haft det forsæt, som straffelovens §235 om besiddelse af overgrebsmateriale tilsiger. På den baggrund mente forsvaren, at der var opstået materiel atypicitet og at Henrik Sass Larsen skulle frikendes.
Ville ikke samarbejde med politiet
Anklager Maria Cingari sagde i sin procedure, at besiddelse af overgrebsmateriale mod børn er ulovligt i sig selv, og at det ikke spiller nogen rolle, hvilket motiv man har haft til at besidde det.
Derudover gav hun ikke meget for Henrik Sass Larsens forklaring:
“Jeg tror på ingen måde på at Henrik Sass Larsen har modtaget de to videoer. Der er intet i efterforskningen der understøtte den forklaring. Der er ikke fundet noget på hans computere, iPads, telefoner og usb-stik, der understøtter det,” sagde hun.
Hun påpegede, at Henrik Sass Larsens internethistorik viste, at han havde været inde på hjemmesider, der havde en anden karakter end de vidoesekvenser, han ifølge eget udsagn ledte efter. På hans elektroniske udstyr blev der fundet film og billeder med børn, der var væsentligt ældre end de 2-3 år, han ifølge sin forklaring var i de videoer, han fik tilsendt. Til gengæld var der intet i hans søgehistorik omkring en grøn sofa.
Anklageren fandt det også påfaldende, at Henrik Sass Larsen, da politiet ransagede hans hjem, smækkede en bærbar computer fyldt med overgrebsmateriale i, så computeren blev låst. Efterfølgende ønskede han ikke at hjælpe politiet ved at udlevere passwordet.
Tilsvarende fandt anklageren det betænkeligt, at Henrik Sass Larsen ikke har ønsket at lade sig afhøre af politiet, men i stedet har valgt at stille op til interview i B.T.s podcast Q&Co.
“Der er ytringsfrihed i Danmark, men jeg synes det er mærkeligt, at han afgiver en forklaring i en podcast i stedet for at afgive en forklaring til politiet. Grunden til det er, at pressen - af gode grunde - ikke kan stille de samme kritiske spørgsmål, fordi pressen ikke er i besiddelse af det materiale, som politiet er i besiddelse af,” sagde anklageren.
“Dårligt politiarbejde”
Mens anklagemyndigheden indkasserede en sejr i spørgsmålet om overgrebsmateriale, faldt sagen om besiddelse af en ulovlig sexdukke helt til jorden.
Retten fandt, at politiet ikke havde nok beviser for, at Henrik Sass Larsen havde været i besiddelse af en sexdukke udformet som et barn.
Spørgsmålet omkring dukken er kontroversielt, fordi de to betjente der stod for ransagningen af Henrik Sass Larsens hjem tilbage i juni 2023 undlod at sikre dukken som bevis. Noget der ifølge anklager Maria Cingari var en fejl.
Eneste fysiske bevismateriale er derfor et uskarpt billede, som den ene betjent har taget. Dette billede er flere gange blevet vist under sagen og blev det også igen under anklagerens procedure.
I retten forklarede betjentene samstemmigt, at de ikke vidste, at børnesexdukker var blevet gjort ulovlige et år og tre måneder forinden. Den ene betjent forklarede desuden, at politiet nogle gange konfiskere for mange genstande, hvorfor han ikke tog den med. En påstand som forsvarer Berit Ernst undrede sig højlydt over, idet politiet ikke plejer at holde sig tilbage med at foretage konfiskationer.
Henrik Sass Larsen har forklaret, at han modtog dukken som en bonusgave på en internetbaseret handelsplatform. Revnen i skridtet opstod, fordi han fjernede noget elektronik, som fik dukken til at tale. Han smed dukken i det ene af to rum i sin vasketøjskurv, som var beregnet til tøj, der skulle foræres væk til genbrug. Efter betjentene havde ransaget hans hjem første gang og undladt at tage dukken med, valgte han at skille sig af med den.
Til trods for at politiet ikke beslaglagde den påståede børnesexdukke, mente Maria Cingari, at Henrik Sass Larsen også skulle dømmes for det forhold, og henviste til betjentens forklaring om, at den så ud til at være tilvirket med et sexuelt formål, blandt andet ved, at der var lavet en revne mellem benene.
Forsvareren derimod langede i sin procedure kraftigt ud efter betjentene der ransagede Henrik Sass Larsens lejlighed. Hun kaldte det “dårligt politiarbejde”, at betjentene ikke tog den påståede børnesexdukke med.
“Det er ærgeligt, at vi ikke har dukken. Konsekvensen er, at der ikke er lavet tekniske undersøgelser,” sagde forsvareren.
Havde betjentene taget dukken med, kunne politiets teknikere ifølge forsvareren have undersøgt, hvad den var lavet af, hvordan den var konstrueret, man kunne have taget en masse billeder, undersøgt den indvendigt, tjekket om den var beskadiget, opmålt skaderne og udtaget dna-prøver for at se, om der var menneskeligt dna i den.
Forsvareren mente ikke, at betjentens rystede billede og vidneudsagn skulle tillægges nogen fældende værdi.
“Vi kan ikke på bagrund af et rystet billede og udsagn fra en politimand, som ikke har udført det arbejde, vi havde ønsket han havde udført, vurdere, om der er tale om en sexdukke. Vi kan heller ikke på baggrund af et vidneudsagn fra den politimand, der ikke har en specialuddannelse inden for dette felt, og som ikke har den nødvendige viden om, at det er strafbart, tillægge det betydning, at dukken er ulovlig,” sagde hun med henvisning til politimandens forklaring om, at dukken fremstod som om den var tilvirket til sex.
At Henrik Sass Larsen havde smidt dukken ud, mente hun ikke skulle belaste ham, da han har forklaret, at han betragtede dukken som affald og ikke tillagde den seksuel værdi.
“Hvis politiet havde udført deres arbejde, kunne jeg bevise, at der ikke er tale om en sexdukke, og det skal ikke ligge min klient til last, at politiet ikke passer deres arbejde,” tordnede forsvareren.
Parterne har nu 14 dage til at vurdere, om de vil anke byrettens afgørelse til Landsretten.