Islandske Elsa var turist på Christiania, da hun blev fanget midt i et væbnet bandeopgør blandt Pusher Streets hashhandlere.

“Alt var smukt og godt,” fortæller Elsa om den dag, hvor hun besøgte Københavns verdensberømte fristad, Christiania.

Tidligt på aftenen den 26. august 2023 befandt hun sig på en beværtning i bygningen Stjerneskibet, da to bevæbnede mænd pludselig trådte ind af døren på hendes venstre side.

De to mænd havde kort forinden skudt en 30-årig mand, der var prøvemedlem i Hells Angels. Han blev skudt, mens han solgte hash i boden ‘Bedst og billigst’ i Pusher Street.

Da skudofferet kravlede ind i Stjerneskibet, fulgte gerningsmændene efter og fortsatte med at skyde inde på beværtningen. Elsa nåede kun at registrere lyden.

“Jeg kunne ikke tro det, men det var pistolskud. Så faldt jeg til jorden. Jeg var bange, og jeg troede at jeg skulle dø,” fortæller hun i dokumentaren.

Skyderiet varede kun i få sekunder, men for Elsa føltes sekunderne som en evighed.

“Jeg tænkte på min søn. Min gud, han kommer til at blive moderløs,” fortæller islændingen.

I alt 20 skud blev affyret. Foruden Hells Angels-rockeren blev fire personer ramt, og Elsa var en af dem. Et projektil ramte hendes venstre hånd og trods talrige operationer lykkedes det ikke lægerne at redde Elsas lillefinger. Derfor lever hun i dag med kun fire fingre på venstre hånd.

Drabet på Hells Angels rockeren og det efterfølgende skyderi i Stjerneskibet, blev begyndelsen på enden til det Pusher Street, der i mere end 50 år har fungeret som Nordens største hashmarked.

Skyderiet ved Stjerneskibet var blot det seneste i en lang række af drab og voldsepisoder, der kom til at kendetegne de sidste år af Pusher Streets levetid. Dagen efter skyderiet ved Stjerneskibet besluttede christianitterne at Pusher Street skulle lukke.

En aftale blev indgået med politiet og Københavns Kommune, og en forårs dag den 6. april 2024 blev brostenene i Pusher Street gravet op under stor mediebevågenhed. Siden har det været slut med den åbenlyse hashhandel på Christiania.

Skyderiet fik et retsligt efterspil, da fire mænd i alderen 19-29 år blev idømt fængsel på livstid. En 29-årig mand blev dømt som den ene af de to mænd, der affyrede de dræbende skud. Han blev dømt for drab, tre drabsforsøg og for at forvolde fare for den fjerde sårede.

Yderligere tre mænd blev idømt livstid for at have deltaget i den detaljerede planlægning af skyderiet, herunder at skaffe gerningsvåbnene, planlægge flugtruten og skaffe sig af med våbnene og det tøj, der blev brugt ved skudepisoden. Alle de fire dømte var registrerede medlemmer af den forbudte bande Loyal To Familia.

Dokumentaren ‘Kampen om Pusher Street’ har premiere på HBO Nordic 10. Oktober 2025.

Offentligheden kan inden for en overskuelig fremtid forvente, at Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi redegører for, hvad de mener gik galt i efterforskningen, da 17-årige Emilie Meng blev kidnappet ved Korsør Station.

Det oplyser politikredsen til Kriminalreporter.dk.

“Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ved at se på, om der i efterforskningen af Emilie Meng-sagen – med den viden vi har i dag – var steder, hvor politikredsen kunne have handlet anderledes,” lyder det i et skriftligt svar fra politikredsen til Kriminalreporter.dk.

Om svarene vil blive præsenteret i en rapport, på et pressemøde eller på anden vis, er endnu uvist.

“Vi har endnu ikke lagt os fast på form og proces for offentliggørelse af vores konklusioner, men forventer at arbejdet vil være afsluttet inden årets udgang,” lyder det i svaret.

Da Emilie Meng blev meldt savnet den 10. juli 2016 antog politiet først, at hun var stukket af til København på grund af kærestesorger. Det viste sig ikke at være tilfældet, og i lang tid efterforskede politikredsen ud fra flere mulige scenarier. At Emilie Meng var blevet udsat for en forbrydelse, erkendte politikredsen først fem en halv måned senere, da hun blev fundet død i en sø ved Borup, 65 kilometer fra Korsør.

Efterfølgende har der været rejst massiv kritik af politikredsens efterforskning, ikke mindst fra de pårørende til Emilie Meng og deres bistandsadvokat Mai Brit Storm-Thygesen.

Kritikpunkterne omhandler blandt andet indsamling af overvågning, skiftende efterforskningsledere, kommunikation med de pårørende, håndtering af bevismateriale og indsamling af DNA-prøver fra mistænkte.

Du kan læse om de centrale kritikpunkter i denne artikel.

Sagen blev opklaret efter knap syv år, da den 32-årige marketingschef Philip Patrick Westh blev anholdt for en ny kidnapning begået mod en 13-årig pige ved landsbyen Kirkerup.

Tilbage i 2024, da sagen mod Philip Patrick Westh blev indledt ved retten i Næstved, lovede politikredsen, at der ville komme en form for redegørelse, når sagen var færdigbehandlet.

“Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil, når sagen har fundet sin afslutning, foretage en opfølgning på de spørgsmål, som løbende er blevet rejst i forhold til håndteringen af sagen fra dens indledning og frem til dens afslutning,” lød det i et skriftligt svar til sn.dk.

“Politikredsen ønsker at undersøge, om der er steder, hvor vi - med den viden, vi har i dag - burde have handlet anderledes, så vi fremadrettet kan foretage yderligere tilpasninger af den måde, som vi arbejder på. Vi har ikke lagt os fast på formen endnu, men vi kommer til at være åbne om de konklusioner, vi drager,” lød det videre.

Sagen er nu færdigbehandlet ved domstolene, idet Philip Patrick Westh den 10. september 2025 valgte at droppe ankesagen, som eller var berammet til at blive behandlet ved Østre Landsret over 13 retsdage fra den 28. oktober til den 19. November.

Mai Brit Storm-Thygesen, der er bistandsadvokat for Emilie Mengs pårørende, har tidligere efterspurgt en redegørelse fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

“Jeg synes, at nu hvor historien er foreløbigt sluttet, så bør politiet redegøre for, hvordan efterforskningen er gået. De bør lave en redegørelse for, hvilke fejl der er begået, hvornår de er begået, og hvilke konsekvenser det har haft,” sagde hun foran Retten i Næstved efter domsafsigelsen den 28. juni 2024.

Her blev Philip Patrick Westh idømt livstid for blandt andet drab på Emilie Meng, kidnapning, voldtægt og drabsforsøg mod den 13-årige fra Kirkerup samt forsøg på kidnapning og voldtægt af en 15-årig pige ved Sorø Gymnastikefterskole.

I klippet herunder bliver anklager Susanne Bluhm - forud for retssagen - spurgt ind til de mulige fejl, der blev begået i efterforskningen.

Kirkerup er en lille by sydøst for Slagelse med ganske få indbyggere. Byen har intet butiksliv, ingen beværtninger og end ikke en tankstation. Der er ingen dyre villaer, ingen fabrikker, ingen lagerbygninger eller virksomheder, og derfor er det også et område med ganske få overvågningskameraer.

Få - men ikke nul. På en ældre murmestervilla i udkanten af byen hænger hele to af slagsen. De er ophængt på en måde, så de filmer ud på den ene af landsbyens to veje. Ingen kan køre ind eller ud af Kirkerup denne vej, uden at blive fanget af overvågningen.

Det var disse to overvågningskameraer, der i 2023 fældede Philip Patrick Westh som gerningsmand til kidnapningen af en 13-årige pige. I sidste ende var det også de to kameraer, der førte til opklaringen af en syv år gammel mordgåde, der har plaget Vestsjælland. Sagen om drabet på Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station 10. juli 2016 og blev fundet dræbt juleaftensdag samme år 65 kilometer derfra i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup.

Den 28. juni 2024 blev den 33-årige marketingschef fundet skyldig i tre alvorlige forbrydelser:

• Vold, herunder grov vold, langvarig frihedsberøvelse, voldtægt under særligt skærpende omstændigheder, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og drabsforsøg mod en 13-årig pige fra Kirkerup.

• Vold, trusler, forsøg på voldtægt og forsøg på langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig pige ved Sorø Gymnastikefterskole.

• Drab, usømmelig omgang med lig samt forsøg på langvarig frihedsberøvelse og voldtægt under særligt skærpende omstændigheder begået mod 17-årige Emilie Meng fra Korsør i juli 2016.

Han blev idømt lovens strengeste straf: Livstid.

Philip Patrick Westh vedblev med at bedyre sin uskyld i de to sidste dele af dommen og nogle af forholdene i første del. En ankesag var berammet til at blive behandlet ved Østre Landsret i oktober og november, men 10. september 2025 meddelte hans forsvarer Karina Skou pludselig, at Philip Patrick Westh har valgt at acceptere byrettens dom. Dermed er sagen endeligt afgjort ved domstolene.

Hvorfor han nu har valgt at acceptere dommen, vil forsvareren ikke uddybe, og derfor kan vi kun gætte. En mulighed er, at anklagemyndigheden her kort før ankesagen har præsenteret Philip Wesths og hans forsvarer for nye belastende beviser i sagen. En anden mulighed er, at Philip Westh ønsker at skåne sig selv og sine pårørende for en tur mere gennem retssystemet og den medfølgende medieeksponering. En tredje mulighed er, at Philip Westh vil skåne sine ofre og deres pårørende for endnu engang at få rippet op i de frygtelige traumer, han har påført dem.

Hvad hans bevæggrund er, ved han kun selv.

At dommen nu er endelig indebærer, at den strafferetlige del af sagen er overstået. Tilbage står dog stadig en række spørgsmål, som offentligheden savner at få svar på. En del af dem, er det kun gerningsmanden, der kender.

Hvor længe havde Philip Westh Emilie Meng i sin varetægt?

Hvilke forbrydelser udsatte han hende for?

Det er spørgsmål, som kun gerningsmanden kender de fulde svar på. Byretten fandt det ikke bevist, at han havde hende længe i sin varetægt og at han udsatte hende for voldtægt, og derfor blev han alene dømt for forsøg på langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt. Hvis sagen var blevet behandlet ved Landsretten, ville anklagemyndigheden formentlig forsøge at få ham dømt for mere end forsøg ved at belyse spørgsmålet om langvarig frihedsberøvelse og voldtægt yderligere end det blev i byretten. Hvilke beviser, der skulle have været lagt frem, vides ikke.

Hvad der skete med Emilie Meng, mens hun var i Philip Wesths varetægt, ved han kun selv. Det er en viden, offentligheden må klare sig uden - og måske er det bedst sådan.

Men andre spørgsmål blafrer i vinden som kunne være yderst relevante at få belyst.

Hvor mange piger og kvinder har været i nærliggende fare for at blive hans ofre?

Har han forsøgt at kidnappe andre - og hvem?

Hvor mange gange er Philip Patrick Westh reelt gået under politiets radar?

En række kvinder har fortalt, hvordan de er blevet jagt, hevet i og forsøgt påkørt af ukendte gerningsmænd med modus, der minder om den, Philip Patrick Westh er dømt for at lægge for dagen. De uopklarede forsøgte forbrydelser er sket forskellige steder på Sjælland, hvor Philip Westh har haft sin faste gang.

I retten erkendte han selv, at han har kørt rundt på må og få med et kidnapnings-kit i sin bil - en kuffert med remedier til kidnapning. På hans computer har han indsamlet detaljerede oplysninger om en række unge kvinder i en mappe med titlen “planlægning, kidnapning”. Disse unge kvinder har ingen oprejsning fået i retten og mangler stadig afklaring i deres sager. Også her må offentligheden - og de forurettede - indtil videre klare sig uden svar.

Endelig er der en række spørgsmål omkring politiets håndtering af sagen, som vil være yderst relevante for offentligheden at få svar på. Det gælder blandt andet:

Hvorfor lyttede politiet ikke til Emilie Mengs pårørende, når de sagde, at noget var helt galt, og at hun aldrig ville løbe væk hjemmefra?

Foretog politiet de nødvendige kriminaltekniske undersøgelser på og omkring Korsør Station, som er nødvendige i en sag om kidnapning?

Hvorfor indhentede politiet ikke den overvågning fra Korsør, som er nødvendig i en sag om kidnapning?

Hvorfor så politiet ikke med det samme de to skygger på overvågningen fra Korsør Station, der går tilbage til det lyse køretøj?

Hvordan kunne det ske, at en efterforsker tog Emilie Mengs tøj ud af en pose fundet nær det sted, hvor liget blev anbragt i en sø?

Hvorfor gav det ikke anledning til yderligere efterforskningsskridt, da Philip Westh modsatte sig at afgive en DNA-prøve til to betjente?

Hvilken læring tager politiet med sig fra sagen til brug i fremtidige sager?

Her er det Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi der ligger inde med svarene. Under hovedforhandlingen ved Retten i Næstved gav politikredsen udtryk for, at de vil komme med en redegørelse, når sagen er færdigbehandlet ved domstolene. Det er den nu.

Et sidste åbent spørgsmål omhandler den vidoerovervågning fra Kirkerup, der endte med at fælde Philip Patrick Westh. Da den 13-årige pige forsvandt fra Kirkerup den 15. april 2023, blev et enormt beredskab hurtigt sat i værk.

Pigen blev meldt savnet klokken 13:40, og politiet gav sig straks til at afsøge området med blandt andet hunde og droner. Omkring klokken 17:00 gik Politiinspektør Kim Kliver ud i landsdækkende og lokale medier og efterlyste videoovervågning fra området.

“Vi opfordrer alle, der har videoovervågning eller har kørt med dashcam på sin bil i dag i området ved Sørbymagle og Fuglebjerg om at se optagelserne igennem og ringe til politiet på 114, hvis de har optagelser der kan hjælpe,” udtalte Kim Kliver.

Flere personer henvendte sig med oplysninger om videoovervågning, men ifølge en ny bog om sagen, blev der ikke reageret med det samme på disse henvendelser.

I bogen ‘27 timer’ fortæller forældrene til den 13-årige pige deres historie til journalist Christina Ehrenskjöld historien om de 27 timer, hvor de gennemlevede enhver forældres værste mareridt. Stedfaren Allan fortæller, at han selv gik fra hus til hus i Kirkerup for finde overvågning, der potentielt kunne give ham oplysninger om, hvor hans steddatter befandt sig.

I sin søgen nåede han frem til det slidte murstenshus med de to overvågningskameraer.

Han bankede på døren og kom i kontakt med husets ejer, der viste ham videoovervågningen på en stor skærm. På overvågningen kunne han tydeligt se sin steddatter komme kørende på sin cykel klokken 11:42 samme dag.

Allan tog et billede af skærmen klokken 17:39 og sendte det straks til politiet. Det selvsamme billede udsendte politiet kort efter til pressen.

Ejeren af kameraet fortalte Allan, at han allerede selv havde kontaktet politiet, men at de endnu ikke havde hentet eller set overvågningen, og der gik tilsyneladende mange timer endnu, før politiet fik sikret videoen med den 13-årige. Ved udgangen af 2023 udtalte Politiinspektør Kim Kliver, at overvågningen først blev set igennem om natten.

»Klokken 03 om natten er vi ude og hente noget videomateriale, som viser sig at være ret afgørende,« sagde han i DR-programmet ‘Året der gik’.

I retten kom det frem, at en efterforsker - som tidligere havde siddet på den uopklarede sag om drabet på Emilie Meng - dagen efter så overvågningen igennem. Han blev mistænksom, da han på overvågningen bemærkede en sort bil af mærket Hyundai, der foretog en mistænkelig uvending. Han koblede bilmærket til Emilie Meng-sagen, hvor en lys Hynudai i30 kunne ses på overvågningen fra Stationen, kort før Emilie Meng forsvandt. Det viste sig, at bilens ejer - Philip Patrick Westh - var blevet undersøgt flere gange i Emilie Meng-sagen, og dermed kunne efterforskeren lave den kobling mellem de to sager. Den kobling førte til at politiet aflagde Philip Patrick Westh et besøg, som førte til anholdelsen.

Alle - herunder især pigen og hendes forældre - priser sig lykkelige over det politiarbejde, som førte til at pigen blev fundet i live. Men spørgsmålene der står tilbage er:

Hvor lang tid gik der fra politiet fik den første henvendelse om overvågningen i Kirkerup til overvågningen blev sikret?

Hvor lang tid gik der fra overvågningen blev sikret, til en efterforsker så det igennem?

Hvorfor blev den sorte Hyundai i20 på overvågningen først opdaget dagen efter pigens forsvinden?

Hvad har politiet lært af det forløb?

57-årige mand tilstår voldtægt og drabsforsøg på en 11-årig pige, som han mødte i 1999 nær stranden ved Bøtø. Sagen er opklaret ved hjælp af genetisk slægtskabssøgning.

I retten tilstod manden alt, men han hævdede, at han først kom i tanke om at have begået forbrydelsen, efter han var blevet anholdt, og tiltalen mod ham var rejst.

I 25 år har sagen været uopklaret til stor frustration for de politifolk, der har efterforsket den. En af dem er Bent Jørgensen, der var efterforskningsleder på sagen. Han var mødt op i retten for at overvære tilståelsen.

“Jeg har det rigtig godt som politimand for at sagen nu er slut og gerningsmanden har tilstået, men jeg er faktisk mere glad på den forurettedes vegne,” sagde den pensionerede politimand efter dommen.

“Jeg håber meget, at hun kan komme videre nu, hvor sagen afsluttet.”

Forbrydelsen fandt sted den 4. august 1999.

En dengang 11-årig pige var på stranden tæt ved Fribadestranden Bøtø ved Marielyst sammen med sin mor og lillebror. Solen stod højt på himlen, og stranden var fyldt med børn og voksne, der nød det gode vejr. Det var den sidste dag i sommerferien. Pigen skulle begynde i 4. klasse dagen efter.

Omkring klokken 15:00 gik den 11-årige pige alene en tur på et dige langs stranden. Der blev hun antastet af en voksen mand, der spurgte hvad klokken var. Da pigen havde svaret, truede han hende med en pistollignende genstand. Han greb fat i hendes arm og tvang hende til at følge med hen til et nærliggende skovområde. Inde mellem nogle grantræer udsatte han hende for fuldbyrdet voldtægt og andre seksuelle krænkelser.

“Sig det ikke til nogen,” sagde han, da han var færdig. Det lovede pigen, men gerningsmanden stillede sig ikke tilfreds med hendes svar.

“Det kommer du heller ikke til,” sagde han.

Derefter gav han sig til at kvæle pigen med sine hænder ved at tage fat om nakken med den ene hånd og presse den anden hånd mod struben. Pigen forsøgte at kæmpe sig fri ved at tage fat i hans arme, men til sidst mistede hun bevidstheden.

Pigen blev efterladt bevidstløs, og det er politiets opfattelse, at manden troede hun var død, da han forlod hende. Derfor er han tiltalt for drabsforsøg.

Pigen kom dog til sig selv, og gik tilbage til stranden. Omtumlet efter kvælningen gik hun ud i vandet, hvor hun henvendte sig til nogle gymnasiepiger, der var ude og bade.

Pigen kom hen til dem og fortalte, at hun var blevet voldtaget. De troede først ikke på hende, indtil de fik kigget nærmere på hende hendes hals. De kunne se, at hun havde rifter på ryggen og blå mærker på halsen. Hun havde et fjernt blik i øjnene og virkede omtumlet.

Pigen begyndte at gå længere ud i vandet, men gymnasieeleverne fik hjulpet hende tilbage til stranden og hen til sin mor og lillebror. Politiet blev alarmeret og på Hospitalet kunne lægerne se, at hun var blevet udsat for fuldbyrdet voldtægt.

En massiv efterforskning blev iværksat, og det lokale politi fik hjælp fra Rejseholdet. Området blev overfløjet. Der blev lavet kort over, hvilke personer der havde været hvor på stranden og hvornår. Mere end 4.000 personer blev forhørt, men kun ét enkelt vidne havde set manden og pigen.

Det var en tysk turist, der havde været ude og cykle.

“Manden kom ud af skoven med denne pige, som jeg troede var hans datter, og løb nærmest ind i min cykel. Jeg var lidt forvirret over, hvad det var. Det virkede lidt mærkeligt for mig, og så kørte jeg videre. Jeg vendte mig om igen, men jeg kunne ikke se dem. De var forsvundet igen med det samme. De må være gået ind i skoven på den anden side,” har tyskeren fortalt i et interview.

Da politiet stod på bar bund i sagen, valgte de at tage en utraditionel metode i brug. I samarbejde med pigen fik de lavet en fantomtegning af gerningsmanden, som blev udsendt til pressen.

Pigen havde forklaret, at manden talte godt dansk. Det tyske vidne fik også lavet sin egen fantomtegning i samarbejde med en bekendt, der var tegner. Den blev også rundsendt til pressen, men selvom der nu var to fantomtegninger i omløb, kom der ikke noget gennembrud i sagen.

Politiet havde dog et afgørende spor, som mange år senere skabte gennembruddet. På pigens tøj fandt politiet nogle få sædceller fra gerningsmanden, og selvom hun havde været i vanden, lykkedes det Retsgenetisk Institut at udtage en dna-profil.

Profilen blev kørt gennem DNA-registret, som var relativt nyt dengang, men der var ikke noget match.

Politiet udtog blodprøver fra mange personer, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden. Den mand, der nu er tiltalt, var ikke en af dem.

I mere 25 år var sagen uopklaret - lige indtil 18. december sidste år, hvor Sydsjælland og Lolland Falsters Politi anholdt den i dag 57-årige mand og sigtede ham for voldtægt af særlig farlig karakter og forsøg på manddrab.

Anholdelsen skete på baggrund af såkaldt “slægtskabssøgning” som er en af de nye teknikker, politiet har fået stillet til rådighed. Ved hjælp af den metode fandt politiet frem til en person, som var optaget i DNA-registeret og som med stor sandsynlighed var i familie med gerningsmanden.

Efterforskningen ledte frem til anholdelsen af Dan Diedrik Sarka. Han blev anholdt på sin bopæl og selvom en dna-prøve viste, at han med størst mulige sandsynlighed på 1:1.000.000 var gerningsmanden, nægtede sig skyldig.

Sagen var berammet i september, men kort før retssagen skulle gå i gang, modtog Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en henvendelse om, at det ville være en god idé at genafhøre Dan Sarka.

Ved et ekstraordinært indkaldt retsmøde valgte han at lægge alle kortene på bordet.

Dan Sarka kom haltende ind i retten med en krykke, som han støttede sig til. En lavstammet mand med tyk mave og et langt gråt fipskæg. Hans hænder og arme var præget af tatoveringer med motiver inspireret af vikingetiden. I årenes løb har han flere gange udtalt sig i pressen, blandt andet om sit engagement på det lokale vikingemarked.

Årenes gang havde sat sit præg på ham. Han bar briller og sixpence i retten, og da han tog hatten af, afslørede han en tynd hårpragt, der var lige så gråt som hans vikingeskæg.

Dan Sarka har levet hele sit liv nær det sted, hvor han begik voldtægten og drabsforsøget på den 11-årige. Han har boet på den samme adresse sammen med sin hustru og sine i alt tre børn. Da forbrydelsen fandt sted, var han 31 år gammel og far til to små børn. I dag er han 57 år gammel, og da han blev anholdt, boede han på samme adresse, som han gjorde dengang, forbrydelsen fandt sted.

Han er separeret fra sin hustru, men det er en beslutning der blev truffet, før han blev anholdt.

Dan Sarka forklarede i retten, at han efter forbrydelsen lukkede fuldstændig ned og fortrængte det, der var sket. Selvom politiet foretog en omfattende efterforskning og udsendte to profiltegninger, var der ingen klokke der ringede hos ham.

“Jeg havde ingen fornemmelse af, at det var mig, der havde gjort det,” sagde han i retten.

Adspurgt af anklageren, hvad han tænkte, da politiet offentliggjorde to fantomtegninger svarede han:

“Jeg tænkte, det samme som alle andre. Jeg tænkte, at det ikke havde noget med mig at gøre.”

Da politiet kom hjem til ham og anholdte ham på baggrund af genetisk slægtsskabssøgning, kom det ifølge den tiltalte helt bag på ham. 

“Det var et kæmpe chok,” sagde han.

Han havde ingen erindring om forbrydelsen, og derfor har han indtil nu nægtet sig skyldig. Det var først efter et besøg og efter at have været på gårdtur med andre indsatte, at erindringer var kommet tilbage til ham.

Han forklarede i retten, at han var taget til stranden for at få noget luft, men at han ingen planer havde om at bade. Hvad han havde lavet forinden, hvordan han var kommet dertil, og hvad han havde foretaget sig bagefter, kunne han ikke længere huske.

Adspurgt af anklager Susanne Bluhme forklarede han i detaljer om, hvordan han tilbage i 1999 mødte den 11-årige på diget nær Fribaderstranden, truede hende med en sort lighter udformet som en cowboypistol og trak hende ind i et nærliggende skovområde, hvor han udsatte hende for voldtægt og drabsforsøg. Hun var et helt tilfældigt offer.

Den tiltalte hævdede, at han ikke er pædofil og ikke tænder på børn, selvom hans offer kun var 11 år på gerningstidspunktet.

Både anklager Susanne Bluhme og retsformanden spurgte flere gange, hvilke overvejelser den tiltalte gjorde sig om pigens alder.

Den tiltalte svarede, at han havde svært ved at huske noget om, hvilken alder pigen havde, og at han ikke vidste, at hun var 11 år gammel.

“Jeg vil mene, at jeg ikke havde håbet, det var sådan et ungt menneske. Men jeg tror ikke, jeg vidste det,” sagde han.

“Ville du have handlet anderledes, hvis du vidste hun var 11?,” spurgte anklageren.

“Det vil jeg mene, at jeg ville have gjort, men jeg kan ikke huske det,” lød svaret.

I retten blev der vist billeder af pigens ansigt, taget på retsmedicinsk institut efter voldtægten, og af de billeder fremstår pigen som et barn. Af en erklæring, der blev læst op i retten, fremgår at hun vejede 46 kilo og var “midt i puberteten”.

Af billederne fremgår også, at hun havde blødninger i øjnene, mærker på hals og ansigt og af en erklæring, som blev læst op af anklageren, fremgår det, at hun havde hudafskrabninger på ryg og ben.

Anklageren spurgte, hvorfor Dan Sarka efter voldtægten tog halsgreb på pigen i en sådan grad, at hun mistede bevidstheden.

“Det er for, at hun ikke skal sige det til nogen.”

“Er det for at slå hende ihjel?”

“Det har det været ja. Jeg går ud i den tro, at hun er blevet kvalt. Gudskelov for, at hun ikke er det.”

Offeret i sagen, som i dag er en voksen kvinde på 37 år, var selv mødt op i retten for at høre dommen. Advokat Mai Britt Storm-Thygesen var mødt som bistandsadvokat på hendes vegne, og kom med en lang redegørelse om forbrydelsen konsekvenser for offeret. En redegørelse som mundede ud i et erstatningskrav.

Pigen har i 2002 modtaget en erstatning for tort på 60.000 kroner fra Erstatningsnævnet, men bistandsadvokaten fremsatte et krav på i alt 300.000 kroner.

Mai Britt Storm-Thygesen fortalte i retten, at sagen har haft vidtrækkende konsekvenser for den forurettede. 

"Sagen har været uopklaret i mange år. Der er sket en særlig belastning af min klient, fordi der er gået en lang årrække, før at en gerningsmand er blevet fundet. I alle de år har hun levet med frygt for, gerningsmanden kan vende tilbage,” lød det fra bistandsadvokaten.

Allerede ved undersøgelsen på Rigshospitalet konkluderede lægerne, at pigen ikke ville få varige fysiske mén, men at hun ville få livsvarige psykiske mén.

Den forudsigelse har ifølge bistandsadvokaten holdt stik.

"Hun er gået regelmæssigt til psykolog, og har også søgt anden behandling. Hun har lidt af angst, koncentrationsbesvær, og anden uhensigtsmæssig adfærd. Hun har haft svært ved at fastholde et arbejde og uddannelse. Hun har beskrevet det sådan, at hun har mistet sit liv på baggrund af den hændelse," sagde bistandsadvokaten.

Hun fortalte også, at pigen blev udsat for mobning og blikke fra de andre elever, da hun vendte tilbage i skolen med mærker på halsen efter drabsforsøget.

“Hun har forsøgt at leve sit liv videre, men forbrydelsen har siddet i hende som en uvished og angst. En nagende angst for at gerningsmanden kan vende tilbage.”

Anklager Susanne Bluhme argumenterede for, at der ingen formildende omstændigheder var ved forbrydelsen. Hun nedlagde påstand om en straf på ikke under 12 års fængsel.

Retten nåede dog frem til et andet resultat.

Dan Sarka blev idømt en straf på 9 års fængsel. Han accepterde dommen på stedet.

Selvom den tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen skal fire måneder i fængsel, har han vundet en ikke ubetydelig sejr i Københavns Byret. Ganske vist er han fundet skyldig i besiddelse af overgrebsmateriale mod børn - en anklage han ikke nægter - men tiltalen om at besidde en ulovlig børnesexdukke faldt fra hinanden i retten.

Uden for Københavns Byret havde en lille håndfuld demonstranter taget opstilling med mikrofon og højtaleranlæg, forud for domsafsigelsen i den meget omtalte sag mod tidligere minister, Henrik Sass Larsen.

Dommen lød på fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn, og så snart nyheden var kommet ud, gav en kvinde sig til at råbe så højt ind i mikrofonen, at det var svært for presse og tilhørere i retssal 60 at høre retsformanden læse dommens præmisser op.

Retten tilsidesætter Henrik Sass Larsens forklaring om, hvorfor han var i besiddelse af mange tusinde film og videoer med overgrebsmateriale mod børn. En forklaring der lød på, han har udfundet og købt overgrebsmaterialet for bitcoin på det mørke net, fordi han ville finde en video, hvor han selv som barn blev udsat for overgreb på en grøn sofa.

“Vi finder, at din forklaring er helt uunderbygget og på alle måder utroværdig,” lød det i begrundelsen.

Henrik Sass Larsens forsvarer, Berit Ernst, forsøgte ellers at overbevise retten om, at hendes klient skulle frifindes med baggrund i et sjældent juridisk begreb kaldet "‘materiel atypicitet’.

Det er et sjældent anvendt juridisk begreb der dækker over situationer, hvor nogen har begået en handling, som objektivt set er ulovlig, men alligevel ikke regnes for strafbar, fordi dens karakter er en helt anden end den, som loven var tiltænkt at dække.

Seneste eksempel på at en person er frikendt efter princippet om materiel atypicitet er fra 1963, hvor en 16-årig dreng blev frikendt for at stjæle sin fars bil.

Henrik Sass Larsen var tiltalt for at være i besiddelse af 6.242 billeder og 2.231 videofiler. Af dem var 252 billeder og 197 videofiler i kategori 3, som er den farligste kategori. Overgrebsmateriale i kategori 3 omfatter billeder og videoer der viser overgreb som indebærer tvang, trusler, vold, dyr og helt små børn.

Henrik Sass Larsen har erkendt, at han har downloadet materialet og i visse tilfælde betalt for materialet med bitcoins til en værdi af flere hundrede dollars.

I retten har han imidlertid forklaret, at han downloadede materialet, fordi han ledte efter videosekvenser, han fik tilsendt af en eller flere ukendte personer i 2018 og 2020. Sekvenserne viser ifølge den tidligere minister en situation, hvor han selv som 2-3 årig bliver udsat for seksuelle overgreb på en grøn sofa. Videoerne blev sendt på Wickr og Snapchat og forsvandt med det samme efter de blev vist.

Henrik Sass Larsen har forklaret, at han indledte en jagt på det mørke net for at finde sine egne overgrebsmænd. Han downloadede materialet, og så det igennem på fastforward. Derefter destruerede han materialet ved at overføre det til usb-stik og slå på dem med en hammer.

Berit Ernst har i retten argumenteret for, at Henrik Sass Larsen ikke har haft det forsæt, som straffelovens §235 om besiddelse af overgrebsmateriale tilsiger. På den baggrund mente forsvaren, at der var opstået materiel atypicitet og at Henrik Sass Larsen skulle frikendes.

Ville ikke samarbejde med politiet

Anklager Maria Cingari sagde i sin procedure, at besiddelse af overgrebsmateriale mod børn er ulovligt i sig selv, og at det ikke spiller nogen rolle, hvilket motiv man har haft til at besidde det.

Derudover gav hun ikke meget for Henrik Sass Larsens forklaring:

“Jeg tror på ingen måde på at Henrik Sass Larsen har modtaget de to videoer. Der er intet i efterforskningen der understøtte den forklaring. Der er ikke fundet noget på hans computere, iPads, telefoner og usb-stik, der understøtter det,” sagde hun.

Hun påpegede, at Henrik Sass Larsens internethistorik viste, at han havde været inde på hjemmesider, der havde en anden karakter end de vidoesekvenser, han ifølge eget udsagn ledte efter. På hans elektroniske udstyr blev der fundet film og billeder med børn, der var væsentligt ældre end de 2-3 år, han ifølge sin forklaring var i de videoer, han fik tilsendt. Til gengæld var der intet i hans søgehistorik omkring en grøn sofa.

Anklageren fandt det også påfaldende, at Henrik Sass Larsen, da politiet ransagede hans hjem, smækkede en bærbar computer fyldt med overgrebsmateriale i, så computeren blev låst. Efterfølgende ønskede han ikke at hjælpe politiet ved at udlevere passwordet.

Tilsvarende fandt anklageren det betænkeligt, at Henrik Sass Larsen ikke har ønsket at lade sig afhøre af politiet, men i stedet har valgt at stille op til interview i B.T.s podcast Q&Co.

“Der er ytringsfrihed i Danmark, men jeg synes det er mærkeligt, at han afgiver en forklaring i en podcast i stedet for at afgive en forklaring til politiet. Grunden til det er, at pressen - af gode grunde - ikke kan stille de samme kritiske spørgsmål, fordi pressen ikke er i besiddelse af det materiale, som politiet er i besiddelse af,” sagde anklageren.

“Dårligt politiarbejde”

Mens anklagemyndigheden indkasserede en sejr i spørgsmålet om overgrebsmateriale, faldt sagen om besiddelse af en ulovlig sexdukke helt til jorden.

Retten fandt, at politiet ikke havde nok beviser for, at Henrik Sass Larsen havde været i besiddelse af en sexdukke udformet som et barn.

Spørgsmålet omkring dukken er kontroversielt, fordi de to betjente der stod for ransagningen af Henrik Sass Larsens hjem tilbage i juni 2023 undlod at sikre dukken som bevis. Noget der ifølge anklager Maria Cingari var en fejl.

Eneste fysiske bevismateriale er derfor et uskarpt billede, som den ene betjent har taget. Dette billede er flere gange blevet vist under sagen og blev det også igen under anklagerens procedure.

I retten forklarede betjentene samstemmigt, at de ikke vidste, at børnesexdukker var blevet gjort ulovlige et år og tre måneder forinden. Den ene betjent forklarede desuden, at politiet nogle gange konfiskere for mange genstande, hvorfor han ikke tog den med. En påstand som forsvarer Berit Ernst undrede sig højlydt over, idet politiet ikke plejer at holde sig tilbage med at foretage konfiskationer.

Henrik Sass Larsen har forklaret, at han modtog dukken som en bonusgave på en internetbaseret handelsplatform. Revnen i skridtet opstod, fordi han fjernede noget elektronik, som fik dukken til at tale. Han smed dukken i det ene af to rum i sin vasketøjskurv, som var beregnet til tøj, der skulle foræres væk til genbrug. Efter betjentene havde ransaget hans hjem første gang og undladt at tage dukken med, valgte han at skille sig af med den.

Til trods for at politiet ikke beslaglagde den påståede børnesexdukke, mente Maria Cingari, at Henrik Sass Larsen også skulle dømmes for det forhold, og henviste til betjentens forklaring om, at den så ud til at være tilvirket med et sexuelt formål, blandt andet ved, at der var lavet en revne mellem benene.

Forsvareren derimod langede i sin procedure kraftigt ud efter betjentene der ransagede Henrik Sass Larsens lejlighed. Hun kaldte det “dårligt politiarbejde”, at betjentene ikke tog den påståede børnesexdukke med.

“Det er ærgeligt, at vi ikke har dukken. Konsekvensen er, at der ikke er lavet tekniske undersøgelser,” sagde forsvareren.

Havde betjentene taget dukken med, kunne politiets teknikere ifølge forsvareren have undersøgt, hvad den var lavet af, hvordan den var konstrueret, man kunne have taget en masse billeder, undersøgt den indvendigt, tjekket om den var beskadiget, opmålt skaderne og udtaget dna-prøver for at se, om der var menneskeligt dna i den.

Forsvareren mente ikke, at betjentens rystede billede og vidneudsagn skulle tillægges nogen fældende værdi.

“Vi kan ikke på bagrund af et rystet billede og udsagn fra en politimand, som ikke har udført det arbejde, vi havde ønsket han havde udført, vurdere, om der er tale om en sexdukke. Vi kan heller ikke på baggrund af et vidneudsagn fra den politimand, der ikke har en specialuddannelse inden for dette felt, og som ikke har den nødvendige viden om, at det er strafbart, tillægge det betydning, at dukken er ulovlig,” sagde hun med henvisning til politimandens forklaring om, at dukken fremstod som om den var tilvirket til sex.

At Henrik Sass Larsen havde smidt dukken ud, mente hun ikke skulle belaste ham, da han har forklaret, at han betragtede dukken som affald og ikke tillagde den seksuel værdi.

“Hvis politiet havde udført deres arbejde, kunne jeg bevise, at der ikke er tale om en sexdukke, og det skal ikke ligge min klient til last, at politiet ikke passer deres arbejde,” tordnede forsvareren.

Parterne har nu 14 dage til at vurdere, om de vil anke byrettens afgørelse til Landsretten.

"Vi vidste ikke, at den var ulovlig."

Sådan lød forklaringen fra to betjente, da de i Københavns Byret skulle forklare, hvorfor de undlod at beslaglægge en dukke, som anklagemyndigheden hævder var lavet om til et stykke sexlegetøj.

Dukken blev fundet i en vasketøjskurv hjemme hos tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen. Her fandt politiet også flere tusinde billeder og videoer med overgrebsmateriale mod børn på forskellige computere, telefoner, tablets og usb-stik.

Henrik Sass Larsen, der har en lang karriere bag sig i toppen af dansk politik, risikerer både fængselsstraf og offentlig ydmygelse, hvis han bliver kendt skyldig, og navnlig tiltalen for at være i besiddelse af den påståede børnesexdukke er en torn i øjet på ham.

I retten bankede han hånden ned i vidneskranken og tordnede mod specialanklager Maria Cingari, da hun spurgte ind til dukken.

"Det er så ødelæggende for mig det her. Jeg synes ikke, I kan være det bekendt," sagde han strengt til anklageren, hvorefter han i samme åndedrag afviste påstanden om, at dukken var beregnet til sex.

"Der er ingen der vil have sex med den dukke. Hvis jeg ville have sex med en dukke, havde jeg købt en der var lavet til det. Jeg synes ikke I kan være det bekendt. At man har opretholdt den her anklage, det synes jeg er så usselt," lød det fra Henrik Sass Larsen, der var klædt som en statsmand i blåt jakkesæt.

Maria Cingari virkede rimelig upåvirket af den tidligere ministers udbrud, men hun understregede i retten, at betjentene begik en fejl, da de undlod at tage dukken med.

"Ved en fejl - og det er en fejl - sikrer politiet ikke den her dukke ved første ransagning. Man tager et billede, og jeg indrømmer, at billede ikke er særlig godt," sagde anklageren i sine indledende bemærkninger.

Det eneste stykke bevismateriale, der kan knytte Henrik Sass Larsen til den påståede børnesexdukke, er et uskarpt billede taget med en mobiltelefon, som betjenten, der fandt dukken, havde fået udleveret fra Københavns Politi. En mobiltelefon af ældre dato, der ifølge betjenten ikke tager særligt gode billeder.

Betjenten tog kun et enkelt billede af dukken, og det billede udgør anklagemyndighedens eneste bevismateriale for det forhold, der omhandler dukken.

Billedet blev vist frem i retten på en storskærm, så både presse og tilhørere kunne nærstudere det. Mens billedet blev vist frem, krympede Henrik Sass Larsen sig i stolen som en plaget mand og anlagde et nærmest katatonisk ansigtsudtryk.

På det rystede politifoto ses en afklædt dukke ligge på et hvidt trægulv. Kroppen er lavet af stof, mens arme og ben er af plastik. Mellem benene på dukken er der påført en revne, og på billedet ses en hvid ledning, der stikker ud under dukkens ben og fører hen til en hvid elektronisk genstand.

Betjenten forklarede i retten, at den hvide ledning gik ind i dukkens revne, og at den elektroniske genstand var en form for fjernbetjening. Dette kunne dog ikke ses på billedet.

Betjenten forklarede også, at han kunne mærke en form for fast materiale inde i dukkens stofkrop, da han løftede den op, og han fik en fornemmelsen af, at der måske også befandt sig et elektronisk apparat inde i dukken. Men heller ikke dette kunne ses på billedet.

Adspurgt af anklager Maria Cingari, hvorfor de ikke tog dukken med, svarede begge betjente, at de ikke vidste, at dukken kunne være ulovlig.

Sexdukker udformet som børn har været ulovlige siden den 1. marts 2022.

Ransagningen hos Henrik Sass Larsen fandt sted den 5. juni 2023, og på det tidspunkt havde børnesexdukker altså været ulovlige i et år og tre måneder. Den nye lovgivning på området var ikke alene feset hen over hovedet på de to betjente, men også på deres overordnede.

Betjentene forklarede i retten, at de efter at være kommet retur fra Henrik Sass Larsens lejlighed ringede til en overordnet politikommisær for at spørge, om de skulle tage tilbage og hente dukken. Dette afviste politikommisæren, og derfor fik Henrik Sass Larsen lov til at beholde sin dukke.

At to betjente og en politikommisær ikke kender loven afslører et generelt problem med opkvalificering af medarbejdere i politiet. Det siger Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Politi.

"Der er ikke nogen systematisk videruddannelse af betjente, og det er et enormt problem, hvis du spørger mig. Der er ikke noget krav i deres ansættelse om, at de skal holde sig opdateret på ny lovgivning og praksis. Det er politiledelsen og juristerne, der skal orientere betjentene, hvis de skal gøre noget anderledes. Rigspolitiet kan sende meddelelser ud om ny lovgivning via Polnet, som er politiets intranet, men det er ikke altid sikkert, at meddelelserne bliver læst og husket. Man kan selvfølgelig godt have en forventning om, at politifolk kender den gældende lovgivning, men som politiuddannelsen er nu, uddanner vi ikke betjente til at søge ny viden og holde sig opdateret, " siger Adam Diderichsen.

I 2012 blev politiuddannelsen omdannet til en tre-årig bacheloruddannelsen i politivirksomhed, men professionsbacheloren blev nedlagt i november 2015 og i dag er uddannelsen kortet ned til 2 år og fire måneder.

Henrik Sass Larsen har forud for retssagen forklaret sig vidt og bredt om sagen både i B.T.s podcast Q&Co og i bogen "tilbageslag", som Henrik Sass Larsen selv har udgivet.

Her forklarer Henrik Sass Larsen at han i 2018 - mens han stadig var folketingspolitiker - fik tilsendt en cirka 30 sekunder lang video, der viste seksuelle overgreb begået mod ham selv, da han var 2-3 år gammel. Cirka tre måneder efter at have modtaget videoen, gav han sig til at gennemtrawle det mørke net for at genfinde videoen. Hans håb var, at han kunne identificere dem, der udførte overgrebet.

I alt er Henrik Sass Larsen tiltalt for at være i besiddelse af 6.242 billeder og 2.231 videofiler. Af dem var 252 billeder og 197 videofiler i kategori 3, som er den farligste kategori. Overgrebsmateriale i kategori 3 omfatter billeder og videoer der viser overgreb som indebærer tvang, trusler, vold, dyr og helt små børn.

Henrik Sass Larsen har erkendt, at han har downloadet materialet og i visse tilfælde betalt for materialet med bitcoins til en værdi af flere hundrede dollars. Han hævder, at han så materialet igennem på fastforward, og at han bagefter destruerede materialet ved at overføre det til usb-stik og slå på dem med en hammer.

Omkring dukken har han forklaret, at han modtog den som en bonusgave på en internetbaseret handelsplatform. Revnen i skridtet opstod, fordi han fjernede noget elektronik som fik dukken til at tale. Han smed dukken i det ene af to rum i sin vasketøjskurv, som var beregnet til tøj, der skulle foræres væk til genbrug. Efter betjentene havde ransaget hans hjem første gang og undladt at tage dukken med, valgte han at skille sig af med den.

Der ventes at blive afsagt dom i sagen den 1. september.

Hør mere om retssagen og Henrik Sass Larsens forklaringer i podcasten Sagen Genåbnet.

Den dramatiske og farlige situation opstod ifølge sigtelsen klokken 9:40 onsdag den 14. maj 2025. Her mødte den 70-årige mand op foran Sorø Rådhus på sin trehjulede knallert og satte ild til 12 gasflasker nær den kommunale tandplejer. Kort tid efter kastede han to molotovcocktails mod Sorø Rådhus, som er nabo til tandplejeren, hvilket forårsagede brand foran svingdøren i indgangspartiet.

Ifølge sigtelsen mod den 70-årige bragte han andres liv i fare, idet der både var personale og borgere til stede i Rådhusets forhal.

En molotovcocktail er en hjemmelavet brandbombe, der typisk består af en glasflaske fyldt med brandbar væske, hvori der er sat en klud dyppet i væsken. Når kluden tændes, og flasken kastes, knuses den ved kontakt med underlaget, og væsken antænder, hvilket skaber en flammende eksplosion.

Molotovcocktailen har fået sit navn efter den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov. Den blev opfundet af finske partisansoldater under vinterkrigen, hvor den blev brugt mod sovjetiske kampvogne. I dag ses molotovcocktails ofte i forbindelse med demonstrationer og uroligheder.

John Schwartz, et øjenvidne på stedet, fortæller om en dramatisk konfrontation mellem gerningsmanden og betjente fra Rådhuset.

"Jeg kom ned for at få fornyet mit pas. Så går jeg ind ad indgangen og ned ad stien, drejer til venstre mod hovedindgangen. Der ser jeg, at der ligger rester af to molotovcocktails på fliserne," siger han i et interview med Viaplays ugentlige kriminalmagasin, ‘Søgelys’.

Han beskriver de brændte rester som "to sorte brændte pletter med glaskår i."

Indenfor var der en mærkelig stemning og uro blandt personalet. Flere kom ud for at kigge ud af vinduerne, og da en betjent fra Rådhuset gik udenfor, eksalerede situationen. På et tidspunkt kiggede John Schwartz ud gennem rådhusets glaspartier, og der fik han øje på en ældre mand i en el-scooter.

“Han havde noget, der lignede en pistol," fortæller John Schwartz.

Han kunne ikke sige med sikkerhed, om der var tale om et ægte våben, men beskriver det således:

“Det var helt sort og forholdsvist stort og måske med lidt glatte flader

Betjenten stod en vis afstand og kiggede mod manden, men han er nu usikker på, om betjenten havde våben trukket.

"Jeg er ikke sikker på, om betjenten havde det trukket. Der var ikke nogen af de her våben, der pegede på mig, heldigvis, men alligevel valgte jeg at flytte mig lidt tilbage og stille mig om bag en søjle, for det lignede en skudepisode, der skulle til at gå i gang,” fortæller John Schwartz.

På et tidspunkt hørte han et knald, som han efterfølgende tolker som værende politiet der affyrede et varselsskud.

Politiet har efterfølgende fortalt, at der blev afgivet skud, som ramte den 70-årige mand. Hvor den 70-årige blev ramt er ikke kommet frem, og der foreligger ikke oplysninger om, hvor hårdt såret han blev.

Ifølge sigtelsen havde han forinden “eftersat” to betjente på sin el-scooter, ligesom han havde truet dem med den pistollignende genstand. Hvorvidt der er tale om et skarpladt skydevåben, kom ikke frem i grundlovsforhøret, men der var ifølge kilder tale om en attrap. Den 70-årige er ikke sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Manden har tidligere været bevæbnet med en skarpladt pistol af mærket Walther P88. Den brugte han tilbage i 2015 til at affyre i alt syv skud mod et ejendomskontor på Smedetoften i Københavns nordvestkvarter. Der efterlod han også en plamage bestående af blandt andet ketchup, sennep, tis, ståltråd og patroner samt en seddel med teksten “Vi ses i retten. I skal give mig en ny bolig.” Ingen blev ramt af skuddene, men manden blev idømt et år og syv måneders fængsel.

Dengang forklarede manden i retten, at han affyrede skuddene og efterlod plamagen i protest over, at han var blevet opsagt i sin lejlighed. Opsigelsen skyldtes angiveligt nogle konflikter, han havde haft med sine naboer.

Hvad der ligger til grund for, at manden valgte at kaste brandbomberne mod Sorø Rådhus, er ikke kommet frem, da grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre.

Den 70-årige mand er tidligere kendt i det kommunale system, og har ifølge kilder tidligere afholdt en demonstration foran rådhuset, hvor han fremviste et papskilt med protestord.

Den uafhængige politiklagemyndighed, DUP, undersøger nu, om betjentenes skudafgivelse var berettiget. Ifølge Politilovens §17 må politiet kun benytte skydevåben, hvor der er overhængende fare for andre liv og legeme eller hvor vigtige samfundsinstitutioner er truet. Kun i yderste nødstilfælde må betjente affyre deres skydevåben, hvis der er risiko for at udenforstående kan blive ramt.

Den tidligere socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af store mængder overgrebsmateriale med børn samt besiddelse af en børnesexdukke.

Nu taler hans mangeårige ven Tommy Kamp ud om sagen. Det sker i et afsnit af Viaplays Kriminalmagasin Søgelys, der har premiere mandag.

“Henrik Sass er så langt fra - ja det hedder pædofil, hvis man har de tendenser - det kan jeg sige med 100 procent sikkerhed, at han ikke er,” siger han til programmet.

Henrik Sass Larsen er tidligere socialdemokratisk minister og har spillet en afgørende rolle i dannelsen af de to sidste socialdemokratiske regeringer.

Han har tidligere været i mediernes og politiets søgelys, da han sammen med Tommy Kamp holdt et møde med et fremtrædende medlem af Bandidos tilbage i 2011 på Hugos Vinkælder i Køge.

Sagen var tæt på at koste ham drømmen om at blive minister. Henrik Sass Larsen har tidligere talt ud om, at mediernes pres tog hårdt på ham, og at han har været sygemeldt med stress og depression.

Derfor er hans ven nu bekymret for ham.

“Det er alvorligt. Henrik er sårbar, der er jo bygget på trin for trine gennem mange år, og jeg er virkelig bekymret i øjeblikket, fordi han er ikke så stærk. Det her er voldsomme anklager, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det ikke helt godt,” siger Tommy Kamp i Søgelys.

“Jeg frygter det værste af det værste. Han kan - tror jeg - finde på hvad som helst, fordi det er anklager som er alvorlige. Vi ved, hvordan de bliver optaget ude i befolkningen, og som sagt, så tror jeg, at sagen er helt anderledes, end den er fremstillet,” siger Tommy Kamp, der er tidligere formand for Socialdemokratiet i Køge.

I Søgelys fortæller Tommy Kamp, hvad han mener, der er op og ned i sagen.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af 6242 billeder og 2231 videoer der afbilleder overgreb mod børn, hvor af 252 billeder og 197 videoer i den værste kategoi.

Tommy Kamp forventer selv at være på tilhørerrækkerne, når sagen mod Henrik Sass Larsen skal for retten.

Folketinget skal i den kommende tid stemme om et beslutningsforslag, som giver dansk politi mulighed for at benytte såkaldt genetisk slægtsforskning til at undersøge uopklarede sager.

Det uopklarede drab på 18-årige Anne Stine Geisler i 1990 er en af de sager, hvor det ifølge Danmarks justitsminister vil være “helt oplagt” at politiet gør brug af den nye metode.

Det siger Justitsminsister Peter Hummelgaard i et afsnit af podcasten Sagen Genåbnet, som udkommer mandag.

“Jeg vil meget nødig sidde her i jeres podcast og give politiet besked om, at de skal anvende det på specifikke sager, men helt grundlæggende er mit politiske ønske, at de metoder, vi vedtager ved lov at politiet kan anvende, at de så også anvender det på de sager, der er uopklarede. Geisler-sagen er da helt oplagt, selvfølgelig,” siger han.

Lyt til podcasten her.

Stine Geisler blev fundet dræbt den 5. juni 1990 midt under pinsekarnevallet i København.

Hun blev fundet i en kælder til Teglgaardstræde, hvor hun var bundet med ledninger. I munden havde hun to karklude, som havde forhindret hende i at trække vejret, hvormed hun havde mistet livet. Efter dødens indtræden havde gerningsmanden skåret i hendes underarm og hældt bonevoks over liget, formentlig i et forsøg på at skjule sine spor.

På en ledning fandt politiet dna fra en ukendt person, og det er aldrig lykkedes at identificere dna-sporets ophavsmand. Men med genetisk slægtsforskning er der måske et håb om, at politiet kan komme tættere på gerningsmanden.

Genetisk slægtsforskning er en teknik hvor politiet gør brug af åbne DNA-registre kombineret med traditionel slægtsforskning. Ved at kortlægge gerningsmandens slægt kan politi i nogle sager finde frem til gerningsmænd mange år efter, de har begået en forbrydelse.

I USA blev teknikken brugt til at fælde The Golden State Killer, og i Sverige er teknikken blevet benyttet til opklaring af et dobbeltdrab i byen Linköping.

Forslaget om at give politiet adgang til genetisk slægtsforskning blev oprindeligt stillet som et borgerforslag af Martin Wittrup Enggaard, som er drabsefterforsker ved Københavns Politi. Det er på baggrund af debatten om borgerforslaget, at der er fremsat et beslutningsforslag, som regeringen støtter og som i disse uger bliver behandlet af Folketinget.

“Jeg har et håb om, at mange af de gamle drabssager, gamle voldtægtssager og serielle voldtægter, som stadig i dag står uopklarede, at man kan komme længere i det, “ siger Justitsminister Peter Hummelgaard i ‘Sagen Genåbnet’.

Justitsministeren håber, at den nye teknik vil skabe nye efterforskningsmæssige gennembrud i nogle af de sager, der ligesom Stine Geisler-sagen har været uopklaret i årevis og stækket danskernes retsfølelse.

“Det, at der stadigvæk - måske - går mordere rundt og lever i det skjulte og selv tror, at de er sluppet afsted med den mest alvorlige forbrydelse overhovedet, det synes jeg, er krænkende for min retsfølelse, og jeg tror, at de fleste danskere har det sådan, at de synes, det er krænkende for deres retsfølelse. Det er krænkende på samfundets vegne, og derfor er mit håb, at vi kan blive ved med at udvide politiets værktøjskasse, så også - selv i gamle sager - at man kan statuere, at man altså ikke slipper afsted med så alvorlig forbrydelser, som et drab er. Og så synes jeg også, der er et enormt hensyn til de pårørende,” siger justitsminister Peter Hummelgaard og henviser til Stine Geisler-sagen som snart har været uopklaret i 35 år.

Subscribe now